Præsentation

ULLA KUDSK JENSEN

MEZZOSOPRAN - ALT

En stjernestund skrev Weekendavisens anmelder om min præstation som Krokone i Boris Gudonov på Operaen i 2011.

Og Pressen skrev for ganske nylig at Ulla Kudsk Jensen ”også havde guld i struben” og ved hendes første store koncert med Odense Symfoniorkestermente anmelderen at værket blev afsluttet med en ”altsolo af allerstørste skønhed”.

Meget er sket undervejs. Mange noder, mange sale, ja sågar slotte, mange flotte kjoler og også nogle mindre flotte. Mange dirigenter, sangere, dygtige musikere og skønne kollegaer har jeg haft den store glæde at synge og arbejde sammen med.

Der har været uforglemmelige øjeblikke, som da jeg var med til urpremieren på Tjenerindens Fortælling af Poul Ruders og Livlægens Besøg af Bo Holten eller sang med Placido Domingo i Kasper Bech Holtens højt priste opsætning af Valkyrien, men også de mere intime stunder i f.eks. Holmens Kirke til Bach’s Juleoratorium, hvor alt går op i en højere enhed.

For hvad er vi, uden dette samspil, der opstår mellem os musikere og imellem musikken og publikum?